Karrieremuligheder

Digital trykker til produktion af etiketter

Ecco Print A/S søger faguddannet digital trykker til vores HP etiketafdeling, hvorfor erfaring med digital etikettryk er en fordel, men ikke et krav. Jobbet indeholder også efterfølgende stansning og efterbehandling på vores ABG stanselinie.

Du vil indgå i et team af kolleger med mange års erfaring og vil derfor også kunne trække på dem i forbindelse med evt. oplæring på maskinerne.

Der stilles høje krav til kvaliteten af vores produkter og der forventes en fleksibel indstilling til et arbejdsklima, hvor der ofte arbejdes med korte leveringstider.

Personlige egenskaber

Du er mødestabil og kan arbejde både med selvstændig planlægning og som del af et team.
Du har sans for detaljer og overholdelse af deadlines.

Arbejdstider

Det aktuelle job er på vores eftermiddag-/aftenhold med start kl. 14.00. Ved sygdom og i ferieperioder forventes det, at du kan møde på andre tidspunkter efter behov og aftale.

Vi tilbyder

Hos Ecco Print er der mulighed for at arbejde med nyeste digital trykteknologi i en dynamisk virksomhed med fokus på yderligere digitalisering. Vi har en uformel omgangstone og løser opgaverne i fællesskab.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at få uddybet stillingen kan du kontakte produktionschef Lone Jørgensen på tlf. 92 44 71 36.

Send din ansøgning til produktionschef Lone Jørgensen på lmj@eccoprint.dk

Tiltrædelse snarest.